Claus holder bilerne kørende

Man kan mærke på Claus, som er ansat i flexjob, at han er glad for sit arbejde, og lever op til den beskrivelse, hans kollegaer giver af ham som ”værkstedets humør”.

Kommer man på værkstedet i formiddagstimerne, vil man møde netop Claus – manden som er med til at sørge for at materiellet kører som det skal.

Han arbejder utrætteligt på at holde bilerne klar til vejene, og da vi møder ham i den store hal, er han ved at skifte bremser på en af de hvide varevogne, som hænger på den ene af de to lifte der findes på værkstedet.

Claus har været hos Flemming Kjær Transport i 6 år, og har oplevet at de er vokset ud af deres omgivelser – to gange! Det vidner ikke alene om en virksomhed i vækst, men også chefer der forstår at lave en arbejdsplads, hvor de ansatte har lyst til at blive.

Værkstedets humør

Man kan mærke på Claus, som er ansat i flexjob, at han er glad for sit arbejde, og lever op til den beskrivelse, hans kollegaer giver af ham som ”værkstedets humør”. Mens han arbejder, taler vi lidt om det nye domicil, og han bemærker at den ekstra plads har været rar. For som Claus siger ”Det er rart plads til at have sit eget værktøj, som ingen andre roder med – vi har jo alle vores små særheder” afslutter han med et glimt i øjet.

Kenni, som man også møder på kontoret, kommer også på værkstedet, og i ham har Claus fået et ekstra sæt hænder, som er aldeles godt skruet på. De to arbejder godt sammen, ikke mindst om at skifte bremserne på den hvide varevogn, så den kan komme tilbage på vejene.

Plads til en god arbejdsindsats

Spørger man Claus, hvad det bedste er ved at arbejde hos Flemming Kjær Transport, svarer han, at det er den fleksibilitet han oplever, og følelsen af at man er lidt sin egen chef. Det vidner om at Flemming Kjær Transport er en virksomhed hvor Flemming og Anette, skaber rum til deres ansatte, som gengældes med en god arbejdsindsats, uanset om den ansatte kommer der i praktik, flexjob eller er på fuld tid.

Et samarbejde der har givet Melholt.nu ro på bagsmækken

Melholt’s Handels Center sælger indvendige døre og tilbehør, hvilket kan være en særdeles svær størrelse at håndtere fragtmæssigt.

Melholt’s Handels Center sælger indvendige døre og tilbehør, hvilket kan være en særdeles svær størrelse at håndtere fragtmæssigt. Her kommer Flemming Kjær Transport ind i billedet med et samarbejde, som har givet Melholt.nu ro på bagsmækken.

En løsning med højt niveau, fleksibilitet og god service

“Fordi vores produkter er svære at håndtere i fragt, har vi tidligere oplevet højt niveau af fragtskader hos andre transportører – og servicen var ej heller med. Efter lidt søgning startede Flemming Kjær Transport med at transportere Melholt’s følsomme døre og produkter i starten af 2019.

Hos Flemming Kjær Transport oplever vi stor hjælp og fleksibilitet. Derudover drager Melholt.nu stor fordel af, at Flemming Kjær Transport bevæger sig i egne af vort kongerigt, hvor andre transportører må takke nej – endda flere gange om ugen. Vi benytter med stor fordel de mange ugentlige transporter til Sjælland, hvor vi får yderst god kundefeedback omkring levering – ligesom i resten af landet.

Dejligt er, at Flemming Kjær Transport giver vores kunder telefoniskvarsling om leveringen med leveringsdag og tidsinterval. De aftaler seperat med vores kunder, hvor varen eventuelt kan stilles tørt og godt, såfremt kunden ikke er hjemme. Det er god transportånd, med øje for Melholt.nu, som Flemming Kjær Transport værdigt repræsenterer.

Hos Melholt.nu kan vi varmt anbefale en transportløsning med Flemming Kjær Transport i Grenaa.”

– Bo Melholt, Melholt’s Handels Center

Har du brug for distribution og transport? Kontakt os i dag.

Med møbler på farten – Møbeldistribution som er til at regne med

Det er altid en fornøjelse – sådan beskriver Schmidt Møbler i Grenaa vores samarbejde.

Baggrunden for samarbejdet er, at Schmidt Møbler, også kendt som SchmidtHuset, har en webshop, som sælger og leverer møbler til hele landet – og det er her vi kommer ind i billedet.

Schmidt Møbler om vores distribution

“Vores oplevelse med Flemming Kjær Transport er, at de stabile, til at regne med og altid overholder aftaler. Det er også altid en fornøjelse at ringe til Anette på kontoret, fordi hun altid har ja-hatten på, uanset hvad vi skal have transporteret og leveret.

Når de er ude at levere møbler hos Hr. og Fru. Jensen, er det jo vores renommé, der er på spil, og vi oplever altid at servicen og tilbagemeldingen fra vores kunder er helt i top.”

Schmidt Møbler Grenaa

Har du brug for distribution og transport? Kontakt os i dag.

Tryksager til tiden – Kurerkørsel med fleksibilitet

Hurtig og med stor fleksibilitet – det er sådan, Johnsen Graphic Solutions i Grenaa beskriver vores samarbejde.

Når Johnsen Graphic Solutions skal have deres tryksager ud i landet, er det os de ringer til – uanset om det er en enkelt pakke eller 10 paller, der skal hurtigt afsted.

Johnsen Graphic Solutions om vores kurerkørsel

”Vi bruger Flemming Kjær Transport fordi de er alsidige, og kan flytte alt fra små pakker, til enkelte eller hele 10 paller ad gangen. Det giver os en stor fleksibilitet, som vi er rigtig glade for. Samtidig kan de reagere hurtigt, netop fordi de er lokale – så vi hurtigt og sikkert kan få vores tryksager og pakker afsted.”

– Frank Hansen, Teknisk Direktør hos Johnsen Graphic Solutions, Grenaa

Har du brug for kurerkørsel? Kontakt os i dag.

Fragtcentralens teamleder skaber arbejdsglæde og sammenhold

Stefan er manden, der er med til at sikre, at vores chauffører kører glade ud på dagens tur. Derfor blev han også for et år siden udnævnt som teamleder – en rolle han lever fuldt ud op til.

Kl. 06.30 møder Stefan ind på fragtcentralen i Aarhus, som den allerførste af Flemming Kjærs chauffører i dagsfragten. Her går han straks i gang med at sortere godset ud i de områder, chaufførerne kører i, der bl.a. omfatter Aarhus V, Højberg, Odder, Solbjerg og Beder. Turene, de skal køre, har han også planlagt, og du får hurtigt en fornemmelse af, når du hører om hans arbejdsdag, at han er en vigtig spiller på holdet i dagsfragten.

I et års tid har Stefan fungeret som teamleder for Flemming Kjærs chauffører i dagsfragten, men det har ikke altid været en drøm for ham at være i en lederstilling. “Jeg troede ikke jeg kunne være sådan en ledertype,” tilføjer han, da han bliver spurgt til sin rolle på fragtcentralen, hvor Flemming Kjær Transport kører gods for Danske Fragtmænd v. Leif Hansen.

Når chaufførerne er ude på deres ruter og har brug for hjælp eller har spørgsmål, så ringer de til Stefan først. “Eksempelvis ved scanninger, det ved jeg alt om. Det gør Flemming ikke, det er ikke ham, der er bruger scannerne hver dag,” fortæller Stefan med et smil og uddyber, at han tager ansvaret for, at hans kollegaer har en så ubesværet tur som muligt.

Vigtigt at alle er med

For Stefan er det vigtigt, at alle hans kollegaer har det godt og føler sig godt tilpas. Derfor er det også vigtigt for ham, at alle hjælper til, og slutter samtidigt. Er han eller en kollega færdig med deres rute før de andre, koordinerer han, at de kan køre ud og hjælpe hinanden. Det er et stort ansvar, Stefan tager for at holde dagsfragten kørende og velfungerende, og det kan også være svært for ham ikke at tage arbejdet med hjem. “Min kone siger ofte »husk nu, at du har fri«,“ fortæller han afslutningsvis med et glimt i øjet.

Vi er ikke i tvivl om, at Stefan bidrager til den store arbejdsglæde, du hurtigt fornemmer, når du er på fragtcentralen om morgenen, inden chaufførerne kører ud på landevejene.

Du kan læse mere om chaufførerne hos Flemming Kjær Transport her

Arbejdsglæde tiltrækker også kvinder til branchen

Mange tror nok, at det med at køre fragtkørsel eller være chauffør mest er for mænd. Men hos Flemming Kjær Transport har vi tre kvinder, der kan tage mindst lige så meget fat – og de er vilde med deres arbejde.

Vi har tidligere skrevet om Elizabeth, der “næsten” var eneste høne i flokken hos os, men besøger man fragtcentralen ved Aarhus i skiftet mellem dags- og nattefragten, så møder du nu også Christel og Sabrina, der ligesom Elizabeth har diesel i blodet.

Drømme skaber motivation og arbejdsglæde

De har alle tre en lastbilchauffør i maven, og drømmer om at komme til at køre lastbil. “De bedste lastbilchauffører er dem, som først har kørt de små biler og der igennem fået noget erfarring i at køre,” tilføjer Flemming, da han bekræfter pigerne i deres ønske om at køre lastbil. Elizabeth har kørt i nattefragten i ca. to år og har efterhånden den erfaring Flemming peger på, sådan at hun kan begynde på rejsen mod lastbilkørsel efter sommeren.

Muligheden for at udvikle sig er en vigtig motivationsfaktor for de tre piger, og er, sammen med den gode stemning på centralen og sammenholdet blandt kollegaerne, med til at skabe den store arbejdsglæde, man ikke er i tvivl om eksisterer blandt de ansatte. Selvom der er forskel på både alder og køn, så er alle en del af fælleskabet, og alle hjælper til på lige fod både med at pakke biler og ude på turene. “Jeg løfter altså lige så meget som mændende,” tilføjer Elizabeth med en glimt i øjet.

Fandt job via Facebook

Sabrina, der startede i dagsfragten for tre måneder siden, kører nu selv turen i Højbjerg området. Herude er kunderne, hun kommer ud til ikke fremmede. Hun har nemlig kørt samme tur for en tidligere arbejdsgiver, og er derfor et kendt ansigt. “Det kan godt ske, vi kører alene, men de kunder vi kommer ud til, snakker vi jo med,” fortæller Sabrina og tilføjer, at det for hende er vigtigt at have noget at stå op til, samt at være et forbillede for sin søn, og vise ham at man skal tjene sine egne penge. Hun så på Facebook, at Flemming Kjær Transport søgte chauffører og sendte straks en ansøgning.

Det var også på Facebook at Christel fandt frem til jobbet hos Flemming Kjær Transport. Hun er nyeste skud på chauffør stammen med kun 14 dages ansættelse. Hun er glad for sit nye job og fortæller, at det især er sammenholdet, og det at man kan være sig selv, hun sætter pris på. “Nu havde Elizabeth jo vist, at kvinder sagtens kan gøre sig som chauffør og tage fat, og det var jeg heller ikke i tvivl om at Christel og Sabrina kunne,” fortæller Flemming om ansættelsen af endnu to kvinder i et ellers mandsdomineret fag.

Vi holder Danmark kørende

Butikkerne skal have varer, byggepladserne materialer og virksomhederne skal have kørt pakker ud til kunderne.

Vores lastbiler kører forsat ud med dagligvarer til Føtex, nattefragten med materialer til byggepladser og dagsfragten har travlt med at levere de pakker, som er bestilt online. Vi sætter pris på, at vi stadig kan være med til at holde Danmark kørende.

Vi følger selvfølgelig nøje situationen og alle anvisninger fra regeringen og sundhedsmyndighederne.
Alle chauffører og biler er udstyret med håndsprit, handsker og klude, så de kan overlevere bilerne rene til hinanden og forsat trygt køre for vores kunder.

Har du noget, du skal have leveret, så ring til Anette på tlf. 20 80 00 40 og hør, hvordan vi kan hjælpe med at køre dine varer ud.

Elisabeth er “næsten” eneste høne i flokken

Elisabeth er i øjeblikket eneste kvindelig chauffør hos Flemming Kjær Transport. “Jeg er rigtig glad for at have Elisabeth her i firmaet,” fortæller Anette Kjær, der er på kontoret.

Det er et erhverv, Elisabeth altid har drømt om at arbejde i.

“Jeg har altid vidst, at jeg enten skulle være lastbilchauffør eller i militæret. Men lastbilen kom først,” fortæller hun.

Elisabeth er født med benzin i blodet, da hendes forældre begge har lastbilkørekort og har haft eget kurerfirma.

“Jeg er simpelthen vokset op med kurerbiler i baghaven, og jeg har været med på landevejene mange gange,” siger hun.

Indtil videre kører hun nattefragt i vores hvide biler, men planen er, at hun skal op i de store lastbiler og køre.

“Det ser jeg meget frem til. Jeg er flyttet fra Randers til Djursland for at være tættere på jobbet, for jeg har ikke noget imod at være eneste kvinde her. Det trives jeg i,” afslutter hun.

Er du interesseret i at søge job hos os? Så kig her.

Cykeltur førte til arbejde som chauffør

Rasmus bor egentlig i Hjørring, men har familie i Grenaa. Derfor var han en dag ude og cykle i byen, hvor han så et skilt med Flemming Kjær Transport.

“Så gik jeg ind for at høre, om de havde noget arbejde,” fortæller han og fortsætter:

“Og nærmest med det samme blev jeg ansat. Så det var rigtig fedt,” siger han.

Rasmus har været hos Flemming Kjær Transport i godt fire måneder, men tager nu en afstikker ind til Livgarden.

“Det glæder jeg mig rigtig meget til,” fortæller han.

Derfor er Rasmus væk det næste stykke tid, men når han smider bjørneskindshuen om otte måneder, håber han på at komme tilbage til os.

“Jeg vil rigtig gerne køre her igen,” siger han.

Rasmus er blevet oplært af vores chauffør Martin, og de har sammen kørt mange ture for tøjkæden H&M, som vi har faste ruter for i hele Jylland.

Daniel har fået opfyldt sin barndomsdrøm

Daniel er lettet, for han har nu fået opfyldt barndomsdrømmen om at kunne kalde sig chauffør.

Han tog uddannelsen som voksenelev hos os og kører vognmandskørsel. Det er en stor lettelse for ham at være færdig, og for ham var det “sidste chance”.

“Jeg har snart brugt alle mine SU-klip, som de kloge hoveder kalder det, så det var sidste chance for at få færdiggjort min uddannelse,” siger han.

Daniel er 33 år og har brugt 2,5 år på uddannelsen. Han kører vognmandskørsel med natfragt, og hver fjerde uge kører han med supermarkedsvarer. Han synes, at det er spændende med noget afveksling. Efter endt uddannelse bliver han hos os som chauffør, og det er han rigtig glad for.

“Det er et rigtig hyggeligt sted at arbejde ved Flemming og Anette, hvor man bliver behandlet godt, og vi har et rigtig godt sammenhold. Der er ikke mange steder, man kan sige, at man har det,” siger Daniel.

For at markere den nye titel som færdiguddannet chauffør, blev Daniel fejret med et svendegilde.

“Det var en vildt god fest med masser af god mad og hyggelige mennesker, som fejrede mig 100%,” fortæller den nyuddannede chauffør.

Stort tillykke til Daniel.

Transportløsninger indenfor vognmands- og kurerkørsel. 

Information

  • Høbjergvej 5, 8500 Grenaa

  • CVR: 41441399


© Copyright. Flemming Kjær Transport.